Det er desværre ikke lykkes at skaffe yderligere af den lækre økologiske kaffe fra Peru, i denne omgang, men du kan finde vores udvalg af andre lækre økologiske kaffer HER!

Når du besøger Cocondo, der ligger nær den lille by Titiribí i Antioquia, vil det ikke tages ilde op, hvis du forbinder farmens navn med et ordspil, der har referencer til Macondo – den mystiske by, hvor Garcia Marquez’ novelle A Hundreds Years of Solitude finder sted. Omgivelserne er i sandhed magiske – og ægte. Dog vil ejeren Luiz Emilio Velez forklare, hvordan navnet udledes af omgivelserne. Selvom farmens navn oprindeligt er Tebaida, så navngav landsbyfolket området for Cocondo for mange år siden, hvilket er en forkortelse for ’coco hondo’. En direkte oversættelse heraf er ”dyb kokosnød”. Dette mærkværdige kaldenavn refererer til farmens beliggenhed i den lavere del af en stejl højderyg, der set fra oven ikke er langt fra at ligne en udhulet kokosnød.

At komme ind til den udhulede del af denne specifikke kokosnød er ikke nemt. Vejen har en stigning 35% på sit stejleste stykke, hvilket betyder, at det er nødvendigt at køre i en firehjulstrækker, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at nå frem. Dog vil besøgende når de ankommer, blive belønnet med en magisk udsigt. Farmens forskellige termiske lag dikterer, hvad der gros i de forskellige områder på det 23 hektar stejle terræn. Stigningerne i de højere lag er dækket af tætte, naturlige skove, mens det i de lavere lag er plantet under kaffen – dog med fokus på at opretholde biodiversitet i området. Luis er en engageret udøver af permakultur, en miljømæssig og etisk filosofi, som blev udviklet i 1970’erne, som giver præcedens til naturens cyklusser og desuden anlægger en adaptiv (fremfor præskriptiv) tilgang til landbruget. Hans langsigtede mål er at gå over til at være en 100% selvforsynende og bæredygtig farm, selvom han indrømmer, at det bliver en svær opgave. Yderligere har hans engagement i bæredygtig praksis betydet, at han er blevet tildelt den eneste organiske certificering i hele Antioquia staten – og det er ikke nogen lille bedrift.

Luis indrømmer, at da han konverterede til organisk produktion for 15 år siden, betød det nedgang i produktionen. Dog var han fra det tidspunkt været i stand til at øge afkastet år efter år, da han har lært at styre farmen og planlægge befrugtning uden anvendelsen af kemikalier. Luis insisterer på, at langsigtet erosion og for meget syre i jordbunden (et resultat af overproduktion) er kaffefarmernes værste fjende, og kun ved at følge naturens visdom og planer kan denne fjende overvindes. Han ved, at han aldrig kommer til at opleve det samme afkast, som før produktionen blev organisk, men han opvejer dette ved at holde sin farm fri for kemikalier. Dette mål bliver mere og mere vigtigt, og han planlægger at fratræde sit andet job som Titiribís læge om 3-4 år – og herefter vil han dedikere al sin tid til sin farm.

Luis’ liv begyndte ikke som kaffefarmer. Efter universitet købte han en lille kvægfarm i en by ved navn San Pedro, der ligger små to timer fra Medellín. Her begyndte han at arbejde som læge. Hans familie, især faderen, blev ved med at presse på for, at han skulle sælge farmen og flytte hjem til de sydvestlige bjerge i Antioquia, hvor han kendte folkene og de kendte ham. En dag inviterede faderen ham til at se en farm, som var til salg i Titiribí. Luis var totalt uinteresseret, men på turen op ad bjerget fangede udsigten hans opmærksomhed, og da de ankom til farmen var han fortryllet. Han sagde: ”Mens de andre kiggede på farmen – som allerede dyrkede kaffe – og forhandlede om prisen, så stod jeg blot, fuldstændig forbløffet, og kiggede på udsigten.” Resten er historie.

Cocondos vigtigste bygning er bygget på farmens originale fundament, hvilket blev bygget i de tidlige år af 1900-tallet, da Titiribí var et kraftværk for minedrift og hjemsted for den største guldmine i Colombia. Bygningen blev bygget med tapia – mudder som lægges ovenpå et fundament af træ, hvilket minder om soltørrede mursten, og det var en meget typisk måde at bygge større bygninger omkring århundredeskiftet. Væggene er tykke og kan holde i meget lang tid.

Rundt om bygningen har Luis og hans kone plantet en stor kollektion af blomster, frugttræer og endda en lille dam til røde tilapia fisk – en ferskvandsfisk, der vokser nemt og spiser planten Azolla, som er rig på protein og gror som planter på vandets overflade. Fiskene spiser planterne fra bunden og det resterende bruges som kompost. Farmen huser desuden kyllinger og omkring 50 grise, som ikke gør meget for forretningen (prisen på gris går op og ned – endda mere end kaffepriserne), men til gengæld betyder grisens gødning, at den organiske jordbund vedligeholdes.

Kaffe fra Cocondo er høstet og sorteret med håndkraft, og fermenteres derefter i 18 timer mens de stadig er i skallen. Luis fortæller, at denne metode med præfermentering, som muliggøres af det kølige klima, forhindrer forældelse. Kaffebønnerne bliver så pillet, fermenteret i 24 timer og gennemvaskes derefter inden de tørres på parabolske underlag. Dette foregår i skyggen og de ligger gennemsnitligt i 20 dage på en makstemperatur på 35 grader. Med den øgede produktion er Luis ved at løbe tør for plads til at tørre sin kaffe, hvorfor han for nyligt har bygget nye tørringsunderlag og har desuden planer om at bygge flere i den nærmeste fremtid.

Farmens kompostfabrik – som er meget vigtig for afkastet, når man producerer organisk – er placeret tæt på en såkaldt wet-mill. Fabrikken består af adskillelige deponeringer af farmens organiske affald, fra naboer og endda fra venner i Medellin. Affaldet går i forrådnelse og spises af orme, som derefter producerer det, der kaldes hummus – rig ormegødning, der understøtter jordbunden og produktiviteten. Luis indrømmer, at han ikke kan producere nær så meget organisk kompost og gødning som nødvendigt til at opretholde sine plantager. Han er nødt til at købe gødning i Medellin, og han eksperimenterer nu også med vulkanske, pulveriserede sten. Mineralerne fra stenene hjælper ham med at holde sine træer sunde, når de bevæger sig ned i jordbunden nær træets rødder, som er rige på mikroorganismer, hvilket hjælper træerne til at absorbere næringsstoffer hurtigere og mere effektivt.

Som tidligere nævnt er Cocondo den eneste organisk certificerede farm i Antioquia, som er en af de største kaffeproducerende stater i Colombia, med en årlig produktion på 2.000.000 poser. Det har dog ikke altid været sådan. Da Luis til at begynde med modtog certificeringen, var der fire andre farme, der også gik den organiske vej. I dag er det dog kun Cocondo, der producerer sin kaffe organisk, da de andre farme har fjernet sine kaffeplantager eller er gået tilbage til kemisk fertilisering. Faktisk gør Luis mere end bare at overleve som organisk producent. Han har betalt sin søn og datters high school uddannelse for farmens profit, og har desuden mulighed for at udbyde arbejde til to fuldtidsansatte og op til syv sæsonarbejdere. Dertil ansættes der ti medarbejdere i høstesæsonen.

Ovenstående viser med al tydelighed Luis’ engagement ift. organisk landbrug. Dette især når man tager i betragtning, hvor svært det er at engagere sig 100% i organisk kaffeproduktion i nutidens Colombia. Med Mercantas engagement og stolthed som kaffeforhandler, udvikles det kommercielle forhold, som er nødvendigt for at sikre langsigtet bæredygtighed i projekter som Luis’.